Dannelse

jeg fandt denne tekst om dannelse, som på smukkest vis beskriver, hvad dannelse er:

"Dannelse:
En af mine venner har bedt mig om at skrive om, hvad jeg forstår ved dannelse.
Dannelse er en sans for det fælles og de sammenhænge, vi som mennesker er indlejret i - sociale, kulturelle, politiske og værensmæssige.
Den dannede er et menneske, hvis tænkning og trang efter viden og forståelse begynder i en undren, opmærksomhed og modtagelighed over for de konkrete og særlige fænomener i verden, men gennem det partikulære stræber mod det almene, der oplyser den individuelle og fælles tilværelse.
Dannelse i skole, ungdomsuddannelser og på universiteterne og professionshøjskoler forudsætter derfor undrensfællesskaber. Snarere end læringsfællesskaber. Det er i undrensfællesskaber, at vi kan lære at undres sammen. Det er i undrensfællesskaber, at vi kan lære at undres sammen over mangt og meget. Det er i undrensfællesskaber, at vi kan lære at undres sammen over mangt og meget, der er værd at undres over."

Oprindelse: Ukendt -stang irriterende når man ikke har orden i sine kilder